National Portrait Gallery

Onsdag skulle jeg i skole kl. 14. Jeg havde ordnet lidt småting i løbet af formiddagen og dappede derefter ud til Tate Britain, hvor undervisningen skulle foregå. Jeg sad længe på trappen og ventede på de andre, gik indenfor, gik nedenunder.. Og ovenpå.. Og ind i boghandlen.. Og udenfor igen. Igen var der at se. Der tikkede en text ind fra Alejandra, at de ventede på mig på Royal Academy. What?! Nej nej, søster lagkage og fister løgsovs, progammet sagde Tate Britain! Af sted med mig ind til Piccadilly og op til RA. Der var ingen.. Hannah ringede: "Hvor er du? Jeg står udenfor...". Uden for gik jeg og ingen Hannah var der at se. Ind igen. Pænt spørge manden i receptionen, og han vidste noget om IESA. Jeg var ved den forkerte indgang! Oh Christ. Om på Piccadilly igen. Jeg fandt indgangen! Og Hannah! Vi fandt bare ikke de andre - man skulle have billet for at komme ind til udstillingen og ingen vidste noget om IESA.... Way to start to day.. Vi gik over på Starbucks i stedet, røg cigaretter og talte stort og småt om fremtiden.

For at udnytte tiden smuttede jeg på National Portrait Gallery, hvor Marc Quinns 'blodhoved' er udstillet. Det lyder super klamt. Men men.. Ja, den kan jeg ikke snakke mig fra, det er klamt, men også ret fascinerende; det er en silikonesstøbning af hans eget hovedet, hvor han har puttet sit eget blod i. Det stod desværre i en glasmontre, som reflekterede lyset noget så groft, at det var svært at få et ordentligt billede af det. Jeg prøvede dog:

Fra blodhoved til Tudors gik jeg, ovenpå. Jeg kunne kun finde portrætterne af The Stuarts, hvilket jeg fandt spøjst. Jeg spurgte en kustode, i hvilket rum jeg kunne være så heldig at se et portræt af Henry VIII, det portræt af Holbein, som jeg så inderligt gerne ville kigge nærmere på. De kunne jeg slet ikke; Tudorudstillingen havde været i Paris til låns, hvorfor den først ville komme op igen den 1. august, hvis altså jeg var heldig.. Åh Christ. Endnu et kunsthistorisk nederlag.. Jeg trøstede mig med, at jeg havde fået en god kop kaffe, havde set Marc Quinns blodhoved, som jeg egentligt kom efter. Desværre fandt jeg dagen efter ud af, at holdet om onsdagen havde været på GAGOSIAN OG WHITE CUBE!!!! Noooo, noooo, noooo... Bare skyd mig, skyd mig med en legetøjspistol, så jeg ikke dør eller tager skade. Bare lad som om.. Hvor havde jeg set frem til de to besøg - men de stod jo i progammet til om TORSDAGEN! Åhh, Pierre (vores underviser), kunne du dog ikke bare have holdt dig til det, der var PLANLAGT?!

Jeg vil prøve at lokke mor med på bare ét af gallerierne, selv om jeg mistænker hende for at kræve en del for det. Måske det House & Garden blad, den bog og det lækre chokolade jeg fik hotellet til at lægge på hendes værelse, til hun ankom, kan hjælpe lidt på det.... Hvis ikke må jeg jo bare en tur til London igen.. Og Paris.. Jeg ved ikke lige hvorfor Paris, men de har da også nogle helt magnifique gallerier....

Fridays at Tate Modern

Okay, glem alt om kronologi... Her er lidt billeder fra i fredags, som jo altså er dagen før lørdag. Hvis nogen skulle være i tvivl. Okay, okay, du er ikke med? Nej, det kan jeg sådan set godt forstå. Prøv at scrolle længere ned. Ja ja, ned. Nej ikke kun ned til billederne. Helt ned til det næste indlæg, det er nemlig billeder fra lørdag.

Anyway, så var jeg på Tate Modern i fredags sammen med Alejandra, som også bor på HULT. Jeg foretrækker egentligt at gå på museum eller galleri alene, men det var ok. Det var rart at være sammen med en, som gik lige så meget amok over Tates udbud af kunstbøger, som jeg selv gør. Entusiasme længe leve!

Det stod ned i stænger hele fredag, og jeg var drivende våd, da jeg nåede hjem igen. Vi tog undergrunden til Mansion House og gik derfra over Milennium broen, som vi også havde gjort dagen før, da vi var med vores britiske-kunstnere-kursus på Tate. 

Der findes både Tate Britain og Tate Modern - Tate Modern udstiller selvsagt moderne kunst, og de har en samling der siger spar to - og som både indeholder Rothko, Frank Stella, Ellsworth Kelly, Kandinsky, Gerhardt Richter og andre af de helt store både moderne, samtidige og minimalistiske kunstnere, som jeg er ret så vild med. Her er nogle billeder: 

Her er et værk du selv bliver en del af i og med, at du som beskuer interagerer med det, hvad enten du sætter hår, retter makeup, tager billeder eller bare går forbi. Lidt kliché men alligevel ret cool. Jeg tænkte, at jeg ville være en del af det - her foreviget og dermed documenteret. Juhuu, jeg er et kunstværk. Lidt plat, ikke? Det er et samtidigt værk, så det er vel undskyldt. Jeg læste, i en af de teoribøger, jeg har købt, at vores kunst, altså tiden kunst, er af nogle blevet døbt commercialisme - og det giver jo egentligt ret god mening. Hvem og hvad reklameres der for? Ofte enten for kunstneren selv eller for andre - og her for mig. Og mit kamera. Og de to, der står i baggrunden. 

 Ovenfor et Frank Stella værk. Han var en af de helt store minimalister. Striberne som går vertikalt er det tomme lærred, det lyder dumt på dansk. The empty canvas lyder bedre. 

 Minimalistisk kunst, heriblandt Mondrian. 

 De to billeder ovenfor er skulpturer lavet af Anthony Caro, han er ret vild, ikke? 

Her er et vildt Rothko rum. Det er ret vildt, at de har 9 (!) Rothkos i samme serie, at de har været i stand til at opstøve dem. Billedet lyver lidt, idet det er noget mørkere i virkeligheden. Jeg må have et godt kamera. Hurra for Canon! De mørkerøde/brunlige malerier, farven på væggen og den mørke bænk i midten skaber rum for kontemplation og refleksion - en teori og tankegang jeg holder meget af   og som jeg også beskæftigede mig med i min BA. 

Gerhardt Richter, selvfølgelig. Er det ikke smukt? Og kæmpestort. Det må minimum måle 2 x 2 m. 

Tate Modern har nogle sindssyge rammer. Der er kæmpehøjt til loftet og deres udstillingsrum er store, lyse, med hvidmalede vægge á la white cube og alligevel med et gulv som bærer præg af modernisme - og af at bygningen tidligere var en Bankside Power Station. De skal til at bygge ud, et vanvittigt projekt, som jeg glæder mig til at se stå færdigt. Du kan godt høre, at jeg ikke er færdig med London, ikke? 

Jeg har mange, mange flere billeder på både computeren og telefonen, men jeg vil spare dig for dem - klokken er nemlig 1 natten til mandag og jeg er ved at være søvnig :-) 

Nat nat 

Saturdays Are For Portobello Market

I går, lørdag, tog jeg tidligt ud på Portobello Market. Vi har alle sammen forskellige agendaer, så sjældent laver vi egentligt noget sammen - på nær i går aftes, hvor vi var ude at spise kinesisk. Jeg tog undergrunden ud til Notting Hill Gate og fulgte menneskestrømmen til Portobello Market, som ligger lige rundt om hjørnet fra Bayswater. Det er et sjovt sted og jeg er langt fra typen, der går på marked, men jeg nød at tulre rundt alene - som de andre driller mig med og siger "You're a lone wolf, but a classy one". 

Der var næsten for mange mennesker på den smalle gade, og det var til tider svært at komme frem eller tilbage, når man gerne ville have det lange ben foran, så jeg gik tilbage til Hyde Park af en sideløbende vej, da jeg havde nået enden af markedet, der, som en kamæleon, havde forvandlet sig til et noget spøjst loppemarked, hvor der tilmed hang en tung lugt af hash i luften. 

De gør sig SÅ meget i falafler herovre, jeg er fuldstændig vild med det! Jeg kan få falafler wherever I go. Kunne Danmark ikke lære lidt af det? I går var vi i Camden for at besøge to foundation-gallerier med vores Art Market class, der fik jeg to falafler for 1,5 GBP. Haps det var lækkert.

Jeg gik gennem Hyde Park og sad på en bænk og havde netop talt med Thomas og mor på FaceTime, da Kieron ringede og spurgte, hvad jeg skulle. Jeg var på vej ned til Serpentine Gallery, og han var så velkommen til at følge trop, hvilket han gjorde. Efterfølgende dappede vi ned til Kensington og fik en kop kaffe og mødtes derefter med de andre på Leicester Square for at finde en kinesisk restaurant i.. Wait for it.. China Town! Vi landede på et ret så kedeligt, af udseende (og interiørmæsigt!) sted, men maden var virkelig god. Vi sad ved et af de runde borde, hvor man stiller alle retterne i midten på en plade, som drejer rundt, hvilket var super, da vi delte alt det, vi bestilte. Spisepindene blev taget i brug og jeg er ret overrasket over, at jeg overhovedet fik noget indenborde, da jeg ikke lige har den rette motorik (og nok heller ikke så mange muskler i fingrene - har man overhovedet det? Det er det samme, når jeg spiller kort med for mange kort på hånden - jeg kan ikke holde på dem alle sammen - spil aldrig kort med mig...). Efter maden fandt Kierons ven, Olly, et super hyggeligt og rigtig lækkert lille italiensk sted, hvor vi fik, seriøst, verdens bedste is, jeg nogensinde har smagt. Jeg fik to kugler: en sorbet med fersken og prosecco og en mælkeis med honning, rosmarin og karamelliseret appelsin. Aldrig i mit korte liv har jeg smagt noget så lækkert. Vi smagte alle hinanden is (sikke et kollektiv!) og blev enige om, at min kombination var den bedste. Ja ja, lone wolf, men is kan jeg finde ud af at vælge. 

Her er det fra venstre, surprise, surprise, mig (jeg var nødt til at lukke min cardigan, da jeg, selvfølgelig!, havde spildt hele vejen ned ad mig selv), Kieron, Olly (som ikke er en del af IESA, men som er en af Kierons venner. Kieron er opvokset og bor i London, så han kender alle de gode steder), Anita (som jeg bor med på HULT), Alejandra (som også bor på HULT) og Lien. Og en flok af sjove mennesker, som poserede i baggrunden :-) 

Instagram

Hvis du vil følge med i hverdagen som sådan, så jeg er jeg ret aktiv på Instagram.

Sådan overaktiv.

Måske hyperaktiv. 

Jeg elsker Instagram. 

Her er et link: 

http://websta.me/n/annaellegaard

Og her er et billede af en instagramkage, som en entusiast (som mig) åbenbart har lavet.

Alone in London

Alle billeder er taget med iPhone - bær over med kvaliteten. 

Jeg tog op til Baker Street i dag og ville gentligt have været i Regent's Park. Desværre er jeg ikke gode venner med mine stifinderevner, hvorfor jeg endte på Oxford Street, hvor jeg absolut ikke havde lyst til at befinde mig (!)... Jeg gik derfor videre og endte i på en bænk ved Marble Arch. I en solstråle. Med ananas til op over begge ører. 

Jeg var alene og det var skønt. Jeg elsker at være alene. Måske ikke hver dag. Men at opleve noget på egen hånd, kan jeg godt lide. Også selv om der ingen er at dele oplevelsen med. Så er der billeder. Og dem tager jeg heldigvis mange af. 

Videre kom jeg ad vejen, som følger Hyde Park rundt til Kensington. Jeg gik forbi Harvey Nichols og Harrods, fik en sludder med en kaffemand hos Café Nero, hvor jeg købte en kop kaffe, daskede videre, satte mig på en bænk og røg en af dagens få cigaretter. Nød vejret. Gik videre. Stoppede op. Kiggede på smukke gamle bygninger side om side med en ny glas-overvældende arkitektur. Endte foran Victoria & Albert Museet som netop lukkede, da jeg ankom (!). Tog et billede. Fandt South Kensington Underground Station på mit kort... Og endte i den hyggeligste del af Kensington, hvor nedenstående billeder er fra. 

Faldt over den skønneste bogforretning, hvor jeg gik ind. Længe, jeg var der længe. Da jeg stod nær kassen med favnen fuld af skønlitteratur, kunstbøger og små pocketklassikere spillede fornuften mig et puds, og jeg gik derfra med to skønlitterære bøger. Hurra for at have ferie! 

Bare et stemningsbillede fra Kensington, hvor alle sad uden for caféerne. Hvor hyggeligt er det ikke lige? Det var et hypotetisk spørgsmål. Det var ret så hyggeligt. Vil jeg mene.

Nedenstående billede er fra i går. En karrusel. K - a - r - r- u - s - e - l. Børnene hvinede og alle var glade. Hurra for sommer! 

Thursday // Friday

Torsdag

I torsdags have jeg en lang dag i skolen; vi startede kl. 10 på British Museum og fandt derefter videre til Piccadilly Circus, hvor vi skulle mødes med Adriana kl. 14. Det blev til en hurtig kop kaffe og en meget hurtig frokost mellem 13 og 14, hvor vi både skulle nå at komme fra BM til Piccadilly, finde vores mødested og derefter rende efter noget mad. Vi besøgte en del Pall Mall og området omkring Piccadilly, Sotheby's, Christie's og et auktionshus, som udelukkende gør sig i 'Old Masters', som hedder Colnaghi. 

 Marie, vores underviser i britisk kunst, og et Turner maleri. 

 British Museums afdeling for kunst i 18-tallet. Desværre er megen kunst fra British Museum flyttet til National Gallery, hvorfor besøgstallet på BM siden er faldet, og hvorfor man ofte skal på NG for at finde de gamle og helt store kunstnere. 

 Men... Der er også samtidskunst på BM...

 Florence Nightingale står og skuer ud over Pall Mall. Hvorfor ved jeg ikke, men fin er hun. 

 Sotheby's 

 Auktionshuset Colnaghi har et Rubens hængende. Du ved, bare for fornøjelsens skyld. Et Rubens! De har adresse på Bond Street, det forklarer jo en del... 

 Jeremy fra Colnaghi's fortæller om den kunst, de formidler og sælger. 

_________________________________________________________________________________

 Fredag

I går brugte jeg dagen sammen med Lars og hans forældre. Det var en super hyggelig dag, hvor vi startede med morgenmad på noget, der hedder The Breakfast Club. Vi tog derefter på en sejltur på Themsen, som jo altid er en skøn oplevelse. Vejret var heldigvis med os; solen skinnede og det var lunt og dejligt. 

Efterfølgende tog vi ind på Oxford Street, da Lars' mor gerne ville shoppe og finde en ny taske. Jeg kom også til at shoppe lidt... 

 Tower som jeg simpelthen er NØDT TIL AT KOMME IND I!

 Vi spiste aftensmad på Jamie's Italian. Det var virkelig godt! Priserne var helt fair; ca. 130 kr. for en omgang som den ovenfor. Men en ting, der er lidt spøjst er, at det virkelig larmer på rigtig mange restauranter herovre. Larm kan man selvfølgelig ikke komme uden om, men musikken er frygtelig høj.

Det her var bare lidt fint, syntes jeg. Et spejlloft..

Jeg beklager de knap så gode billeder. Alle er taget med telefonen, da jeg ikke orkede at slæbe rundt på det store kamera i går.

When Worlds Collide

Klokken er i skrivende stund 21.19 og jeg ligger i min seng med computeren på skødet. Jeg tror, jeg er blevet overstimuleret i dag. Det i så høj en grad, at mine øjenlåg er tunge og min søde, lille hjerne er ved at stå af for i dag. Forståeligt; jeg havde min formiddag fri og skulle først møde til time på National Gallery kl. 14, hvorfor jeg tog ud til Sloane Square i Chelsea og gik på Saatchi Gallery - noget, jeg har længtes frygteligt efter. Jeg stod tidligt op, så jeg ville få noget ud af mine fritimer, hvilket i særdeleshed lykkedes mig. 

Se, nu vil der komme en billedstrøm af fotografier af fantastisk, samtidig kunst og finurlige udstillinger fra Saatchi Gallery (du ved, et af de største og mest anerkendte gallerier i verden)...

Er du mere til 'The Old Masters', altså Constable, Turner, Botticelli, da Vinci, etc., vil jeg anbefale dig at scrolle lidt længere ned, hvor endnu en billedstrøm vil følge - dog fra National Gallery, hvor vores undervisning foregik i dag fra 14 - 17.30. 

_________________________________________________________________________________

Saatchi Gallery

Samtidskunst

_________________________________________________________________________________

Saatchi Gallery

Dead - A Celebration of Mortality 

Det var, ikke underligt nok, den udstilling, som fangede mest. Det var interessant at se, hvordan der bliver tænkt over døden, hvad vi omgiver os med, hvad vi tager med os og hvordan vi bliver husket. Hvad vi egentligt har lavet, mens vi har levet. Hvad døden betyder, hvad tænker vi, når vi tænker død?, hvordan forestiller vi os døden? - og i særdeleshed: hvordan ser døden ud? Dette spørgsmål besvares temmelig godt med et af de sidste billeder, som er et forstørret fotografi.

Bagsiden af medaljen er, at man også bliver mindet om, hvor sindssyg en tankegang nogle mennesker har. Noget af kunsten kan selvfølgelig være lavet af kunstnere, som rent faktisk lider af en form for sindssyge - så langt bevægede jeg mig ikke ind i udstillingen, men sådan hænger det ofte sammen. Trods det interessante aspekt var den ret makaber. Selv om det 'bare' er kunst, så er det jo til (blandt andet) for refleksionens skyld, hvilket denne udstilling i særdeleshed lagde an til. Det er jo en smagssag... Bedøm selv (man skulle nok have været der)...

_________________________________________________________________________________

National Gallery

Ovenstående oplevelser kolliderede helt og aldeles med oplevelsen af (igen) at være på National Gallery: museet ligger som bekendt på Trafalgar Square, det er overfyldt med mennesker, som gerne vil se en ægte Velazquez (og mig, som gerne ville se en ægte Jan van Eyck!). Museet bugner af gamle klassikere, hofmalere en masse, de gode gamle renæssancemalere, Bellinier, Van Dycks, Botticellier, you name it. Det mest makabre man kan komme i nærheden af er Kristus-på-korset/-tages-ned/-begraves malerier og memento mori. Vi studerer på det ene kursus udelukkende britiske malere, og hvilken bedre fremgangsmåde findes der, end at man starter fra begyndelsen? Vi er allerede i fuld gang med de romantiske, britiske malere, og hvor er det egentligt interessant at lære noget om den engelske kunst og dens historie, det har vi kun berørt på overfladen i Aarhus. 

Ovenstående: Anita, hende med rygsækken, er hende, jeg bor sammen med. Hende i den blå skjorte med briller, hun taler med, Marie, er vores underviser på kurset. De er begge franskmænd. 

Ovenstående: Her er vores pigehold; hende med det mærkelige blå pandehår er heldigvis ikke en del af det. 

 Ovenstående: Jan van Eyck i bedste stil :-) 

 

Jeg har ikke nået at redigere billederne, så nogle af dem er ret skæve. Det ødelægger lidt perspektivet, men.. Bob bob, ikk'...