Klokken er i skrivende stund 21.19 og jeg ligger i min seng med computeren på skødet. Jeg tror, jeg er blevet overstimuleret i dag. Det i så høj en grad, at mine øjenlåg er tunge og min søde, lille hjerne er ved at stå af for i dag. Forståeligt; jeg havde min formiddag fri og skulle først møde til time på National Gallery kl. 14, hvorfor jeg tog ud til Sloane Square i Chelsea og gik på Saatchi Gallery - noget, jeg har længtes frygteligt efter. Jeg stod tidligt op, så jeg ville få noget ud af mine fritimer, hvilket i særdeleshed lykkedes mig.
Se, nu vil der komme en billedstrøm af fotografier af fantastisk, samtidig kunst og finurlige udstillinger fra Saatchi Gallery (du ved, et af de største og mest anerkendte gallerier i verden)...
Er du mere til 'The Old Masters', altså Constable, Turner, Botticelli, da Vinci, etc., vil jeg anbefale dig at scrolle lidt længere ned, hvor endnu en billedstrøm vil følge - dog fra National Gallery, hvor vores undervisning foregik i dag fra 14 - 17.30.
_________________________________________________________________________________
Saatchi Gallery
Samtidskunst
_________________________________________________________________________________
Saatchi Gallery
Dead - A Celebration of Mortality
Det var, ikke underligt nok, den udstilling, som fangede mest. Det var interessant at se, hvordan der bliver tænkt over døden, hvad vi omgiver os med, hvad vi tager med os og hvordan vi bliver husket. Hvad vi egentligt har lavet, mens vi har levet. Hvad døden betyder, hvad tænker vi, når vi tænker død?, hvordan forestiller vi os døden? - og i særdeleshed: hvordan ser døden ud? Dette spørgsmål besvares temmelig godt med et af de sidste billeder, som er et forstørret fotografi.
Bagsiden af medaljen er, at man også bliver mindet om, hvor sindssyg en tankegang nogle mennesker har. Noget af kunsten kan selvfølgelig være lavet af kunstnere, som rent faktisk lider af en form for sindssyge - så langt bevægede jeg mig ikke ind i udstillingen, men sådan hænger det ofte sammen. Trods det interessante aspekt var den ret makaber. Selv om det 'bare' er kunst, så er det jo til (blandt andet) for refleksionens skyld, hvilket denne udstilling i særdeleshed lagde an til. Det er jo en smagssag... Bedøm selv (man skulle nok have været der)...
_________________________________________________________________________________
National Gallery
Ovenstående oplevelser kolliderede helt og aldeles med oplevelsen af (igen) at være på National Gallery: museet ligger som bekendt på Trafalgar Square, det er overfyldt med mennesker, som gerne vil se en ægte Velazquez (og mig, som gerne ville se en ægte Jan van Eyck!). Museet bugner af gamle klassikere, hofmalere en masse, de gode gamle renæssancemalere, Bellinier, Van Dycks, Botticellier, you name it. Det mest makabre man kan komme i nærheden af er Kristus-på-korset/-tages-ned/-begraves malerier og memento mori. Vi studerer på det ene kursus udelukkende britiske malere, og hvilken bedre fremgangsmåde findes der, end at man starter fra begyndelsen? Vi er allerede i fuld gang med de romantiske, britiske malere, og hvor er det egentligt interessant at lære noget om den engelske kunst og dens historie, det har vi kun berørt på overfladen i Aarhus.
Ovenstående: Anita, hende med rygsækken, er hende, jeg bor sammen med. Hende i den blå skjorte med briller, hun taler med, Marie, er vores underviser på kurset. De er begge franskmænd.
Ovenstående: Her er vores pigehold; hende med det mærkelige blå pandehår er heldigvis ikke en del af det.
Ovenstående: Jan van Eyck i bedste stil :-)
Jeg har ikke nået at redigere billederne, så nogle af dem er ret skæve. Det ødelægger lidt perspektivet, men.. Bob bob, ikk'...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar