Okay, glem alt om kronologi... Her er lidt billeder fra i fredags, som jo altså er dagen før lørdag. Hvis nogen skulle være i tvivl. Okay, okay, du er ikke med? Nej, det kan jeg sådan set godt forstå. Prøv at scrolle længere ned. Ja ja, ned. Nej ikke kun ned til billederne. Helt ned til det næste indlæg, det er nemlig billeder fra lørdag.
Anyway, så var jeg på Tate Modern i fredags sammen med Alejandra, som også bor på HULT. Jeg foretrækker egentligt at gå på museum eller galleri alene, men det var ok. Det var rart at være sammen med en, som gik lige så meget amok over Tates udbud af kunstbøger, som jeg selv gør. Entusiasme længe leve!
Det stod ned i stænger hele fredag, og jeg var drivende våd, da jeg nåede hjem igen. Vi tog undergrunden til Mansion House og gik derfra over Milennium broen, som vi også havde gjort dagen før, da vi var med vores britiske-kunstnere-kursus på Tate.
Der findes både Tate Britain og Tate Modern - Tate Modern udstiller selvsagt moderne kunst, og de har en samling der siger spar to - og som både indeholder Rothko, Frank Stella, Ellsworth Kelly, Kandinsky, Gerhardt Richter og andre af de helt store både moderne, samtidige og minimalistiske kunstnere, som jeg er ret så vild med. Her er nogle billeder:
Her er et værk du selv bliver en del af i og med, at du som beskuer interagerer med det, hvad enten du sætter hår, retter makeup, tager billeder eller bare går forbi. Lidt kliché men alligevel ret cool. Jeg tænkte, at jeg ville være en del af det - her foreviget og dermed documenteret. Juhuu, jeg er et kunstværk. Lidt plat, ikke? Det er et samtidigt værk, så det er vel undskyldt. Jeg læste, i en af de teoribøger, jeg har købt, at vores kunst, altså tiden kunst, er af nogle blevet døbt commercialisme - og det giver jo egentligt ret god mening. Hvem og hvad reklameres der for? Ofte enten for kunstneren selv eller for andre - og her for mig. Og mit kamera. Og de to, der står i baggrunden.
Ovenfor et Frank Stella værk. Han var en af de helt store minimalister. Striberne som går vertikalt er det tomme lærred, det lyder dumt på dansk. The empty canvas lyder bedre.
Minimalistisk kunst, heriblandt Mondrian.
De to billeder ovenfor er skulpturer lavet af Anthony Caro, han er ret vild, ikke?
Her er et vildt Rothko rum. Det er ret vildt, at de har 9 (!) Rothkos i samme serie, at de har været i stand til at opstøve dem. Billedet lyver lidt, idet det er noget mørkere i virkeligheden. Jeg må have et godt kamera. Hurra for Canon! De mørkerøde/brunlige malerier, farven på væggen og den mørke bænk i midten skaber rum for kontemplation og refleksion - en teori og tankegang jeg holder meget af og som jeg også beskæftigede mig med i min BA.
Gerhardt Richter, selvfølgelig. Er det ikke smukt? Og kæmpestort. Det må minimum måle 2 x 2 m.
Tate Modern har nogle sindssyge rammer. Der er kæmpehøjt til loftet og deres udstillingsrum er store, lyse, med hvidmalede vægge á la white cube og alligevel med et gulv som bærer præg af modernisme - og af at bygningen tidligere var en Bankside Power Station. De skal til at bygge ud, et vanvittigt projekt, som jeg glæder mig til at se stå færdigt. Du kan godt høre, at jeg ikke er færdig med London, ikke?
Jeg har mange, mange flere billeder på både computeren og telefonen, men jeg vil spare dig for dem - klokken er nemlig 1 natten til mandag og jeg er ved at være søvnig :-)
Nat nat
Ingen kommentarer:
Send en kommentar